BPA-ordning: Guide til borgerstyret personlig assistance
Kort svar: En BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) er en ordning efter servicelovens § 96, hvor en borger med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne selv vælger og leder sine hjælpere. Kommunen giver et tilskud til hjælpernes løn. Borgeren skal kunne være arbejdsleder, mens arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en nærtstående, en forening eller en virksomhed, der er godkendt af Socialtilsynet.
Hvad er en BPA-ordning?
BPA står for borgerstyret personlig assistance. Ordet "borgerstyret" er det vigtigste: Det er dig som borger, der bestemmer, hvem der hjælper dig, hvornår og hvordan. I stedet for at få hjælp fra skiftende medarbejdere har du dit eget faste team af handicaphjælpere.
Formålet er, at du kan leve et så selvstændigt liv som muligt: bo i eget hjem, arbejde eller uddanne dig og deltage i fritid og familieliv. Hjælpen kan dække pleje, praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse, både i og uden for hjemmet.
Hvem kan få en BPA-ordning?
BPA er målrettet borgere med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et omfattende og sammensat behov for hjælp, fx til personlig pleje, praktiske opgaver, ledsagelse eller overvågning. Det er hjælp, der rækker ud over, hvad der normalt kan gives som almindelig praktisk og personlig hjælp.
Alder
Du skal være fyldt 18 år. Der er ingen øvre aldersgrænse, så ordningen kan bevares, også efter folkepensionsalderen, så længe betingelserne er opfyldt.
Aktivitetsniveau
Der stilles ikke krav om et bestemt aktivitetsniveau. Kommunen skal tage udgangspunkt i en samlet vurdering af dit behov.
Bolig
Borgere, der bor i boformer, hvor personlig hjælp, pleje og socialpædagogisk bistand er tilrettelagt for flere beboere, vil som udgangspunkt ikke have ret til en BPA-ordning.
En konkret og individuel vurdering
Det er din kommune, der vurderer, om du er i målgruppen, og hvor meget hjælp du kan få. Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke funktionsnedsættelser der er omfattet. Borgere med BPA har fx sclerose, ALS, muskelsvind, spasticitet eller tetraplegi, og nogle bruger respirator. Læs om BPA med respirator.
Arbejdsleder og arbejdsgiver: to forskellige roller
Arbejdslederen
Tilrettelægger hjælpen i hverdagen: hvad hjælperne skal lave, hvordan og hvornår. Planlægger vagter, udvælger og oplærer hjælpere. I en ordning efter § 96 er det altid borgeren selv.
Arbejdsgiveren
Har det juridiske og administrative ansvar: løn, kontrakter, forsikringer, skat, feriepenge og arbejdsmiljø.
Du kan selv være arbejdsgiver, og det er et fuldt gyldigt valg. Kommunen skal i så fald tilbyde at stå for lønudbetalingen. Efter servicelovens § 96, stk. 2, kan du også overføre tilskuddet og dermed arbejdsgiveransvaret til en nærtstående eller til en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af Socialtilsynet. Hvad der passer bedst, afhænger af, hvor meget af det administrative du selv ønsker at have. Læs mere om BPA-arbejdsgiver.
§ 95 og § 96: to måder at få BPA på
Serviceloven har to paragraffer om borgerstyret hjælp, og de dækker ikke det samme:
- § 96 er den egentlige BPA-ordning. Den dækker pleje, overvågning og ledsagelse, både i og uden for hjemmet, og er tænkt til borgere med et omfattende og sammensat hjælpebehov.
- § 95 giver et kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp. Har du brug for hjælp i mere end 20 timer om ugen, kan du vælge at få hjælpen som tilskud. I særlige tilfælde kan tilskuddet udbetales til en nærtstående, som passer dig.
Forskellen har betydning for, hvad timerne må bruges til, hvem der kan være arbejdsleder, og om du kan få ledsagelse ved siden af. Læs artiklen § 95 eller § 96: hvad er forskellen? og siden om serviceloven § 95 og § 96.
Sådan søger du en BPA-ordning
- Kontakt kommunen og bed skriftligt om en vurdering efter § 96 eller § 95.
- Beskriv dit behov over et helt døgn, også om natten og på de dårlige dage.
- Bed om en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
- Er du uenig i afgørelsen, kan du klage inden 4 uger. Klagen sendes til kommunen, som genvurderer sagen, før den eventuelt sendes videre til Ankestyrelsen.
Læs mere om, hvordan du søger BPA.
Sådan udmåles hjælpen
Udmålingen sker efter en individuel behovsvurdering. Kommunen tager stilling til, hvilke opgaver og behov støtten skal dække, hvor stort behovet er, og hvornår på døgnet hjælpen skal gives, herunder om der er behov for døgnvagt. Udmålingen foretages i samarbejde med borgeren.
Udgangspunktet er ofte, at hjælpen dækker behovet hele døgnet eller i størstedelen af de vågne timer. Kommunen kan tage hensyn til den hjælp, der kan forventes fra andre i husstanden, men der er ikke hjemmel til at pålægge en ægtefælle, samlever eller andre pårørende at påtage sig de udvidede pleje-, overvågnings- og ledsagefunktioner. En BPA-ordning kan efter ønske kombineres med anden hjælp.
Regler for tilskuddet
Der er bindende regler for, hvordan kommunen beregner tilskuddet til hjælpernes løn. Ud over grundlønnen skal der tages højde for fx funktions- og kvalifikationstillæg, anciennitet, arbejdsmarkedspension, døgnvagt, løn under sygdom samt barnets 1. og 2. sygedag. Kommunen giver desuden et tilskud til administration, når arbejdsgiveransvaret er overdraget til en forening eller virksomhed. Vil kommunen nedsætte din hjælp, gælder der et varsel. Læs om 14 ugers varsel.
Hvad gør en BPA-leverandør?
En BPA-leverandør er en forening eller virksomhed, som overtager arbejdsgiveransvaret for dine hjælpere. Leverandøren skal være godkendt af Socialtilsynet. Typisk står leverandøren for:
- Rekruttering og screening af ansøgere. Du vælger selv, hvem der ansættes.
- Kontrakter og opsigelser efter de gældende regler.
- Løn, pension, skat, feriepenge, ATP og forsikring.
- Regnskab over for kommunen.
Ansættelse og afskedigelse sker i samråd med dig som arbejdsleder. Kommunen betaler administrationen, når arbejdsgiveransvaret er overdraget til en godkendt leverandør, så borgeren betaler aldrig selv. Du kan skifte leverandør, hvis du ønsker det. Læs om at skifte BPA-leverandør.
Flytning og ophold i udlandet
Flytning til en anden kommune
Din tidligere kommune skal fortsætte udbetalingen af tilskuddet, indtil den nye kommune har truffet afgørelse i sagen, jf. servicelovens § 96 b. Den tidligere kommune får udgifterne refunderet af den nye.
Ophold i udlandet
Hjælpen kan tages med på midlertidige ophold i udlandet efter reglerne i bekendtgørelsen om ydelser under midlertidige ophold i udlandet. Der gælder desuden særlige regler i nogle situationer, fx ved arbejde i et andet EU-land.
Til dig, der er pårørende
En BPA-ordning kan give hele familien mere ro, fordi hjælpen bliver fast og forudsigelig. Arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en nærtstående, og det er værd at overveje, om man ønsker at være både pårørende og arbejdsgiver. En nærtstående, der er arbejdsgiver, får ikke betaling for administrationen. Læs mere til pårørende.
Uvildig rådgivning: hvor kan du få hjælp?
Det er vigtigt at få den rette vejledning, før og mens du har en BPA-ordning. Du kan få gratis rådgivning flere steder:
Hos kommunen
- Kommunens visitation eller handicapafdeling vurderer og bevilger BPA og kan fortælle om ansøgningen og dine muligheder.
- Socialrådgivere kan vejlede om krav og om rollen som arbejdsleder. Kommunen kan også tilbyde støtte og oplæring i arbejdslederrollen.
- Borgerservice kan henvise dig til den rette afdeling.
Uvildig rådgivning og handicaporganisationer
DUKH
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet giver gratis, uvildig rådgivning om din sag og dine rettigheder. dukh.dk
Dansk Handicap Forbund
Vejledning om rettigheder, muligheder og udfordringer i en BPA-ordning. danskhandicapforbund.dk
CP Danmark
Hjælp til spørgsmål om BPA og arbejdslederrollen for personer med cerebral parese og deres familier. cpdanmark.dk
Muskelsvindfonden
Specialiseret rådgivning om BPA for personer med muskelsvind og lignende diagnoser. muskelsvindfonden.dk
Gode råd fra praksis
- Tjek paragraffen, ikke navnet. En ordning efter § 95 bliver ofte også kaldt "BPA", selv om reglerne er andre end i § 96. Det er paragraffen i bevillingen, der afgør dine rettigheder.
- Få det skrevet ind i bevillingen. Sørg for, at ordningstype, paragraf og formål står i bevillingen fra første dag.
- Afklar, hvor hjælpen må gives. Skal hjælperne med på arbejde, uddannelse eller i dagtilbud, så afklar det med kommunen, inden ordningen starter.
- Bed om en samlet vurdering. Pleje, ledsagelse og anden støtte kan ligge i forskellige afdelinger i kommunen. Et fælles møde kan sikre, at behovet bliver set i sammenhæng.
Spørgsmål og svar
Hvad er en BPA-ordning?
En ordning efter servicelovens § 96, hvor en borger med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne selv vælger og leder sine hjælpere, og kommunen giver et tilskud til at betale dem.
Hvordan får man en BPA-ordning?
Du søger hos din kommune, gerne skriftligt. Kommunen laver en konkret og individuel vurdering af dit behov og træffer en skriftlig afgørelse, som du kan klage over inden 4 uger.
Hvem bevilger BPA?
Det gør din kommune. Kommunen vurderer dit behov og udmåler tilskuddet.
Hvad må en BPA-hjælper lave?
Hjælperne løser de opgaver, der står i din bevilling, fx personlig pleje, praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse. Det er dig som arbejdsleder, der tilrettelægger, hvordan og hvornår opgaverne løses.
Hvad er en BPA-handicaphjælper?
En person, der er ansat til at hjælpe en borger med en BPA-ordning i hverdagen. Hjælperen arbejder efter borgerens anvisninger, og lønnen følger de overenskomster og satser, kommunen udmåler efter.
Hvad får en BPA-hjælper i løn?
Lønnen følger FOA's takster for handicaphjælpere og kommunens udmåling af tilskuddet. Den afhænger blandt andet af anciennitet og af, hvornår på døgnet der arbejdes. Kommunen skal udmåle tilskuddet, så det dækker hjælpernes løn efter de gældende takster.
Hvordan bliver man BPA-hjælper?
Der kræves ingen bestemt uddannelse. Det vigtigste er, at du passer til borgeren og hans eller hendes hverdag, og at du har en ren straffeattest. Læs om job som handicaphjælper.
Kan jeg selv vælge mine hjælpere?
Ja. Det er netop det, der gør ordningen borgerstyret.
Skal jeg selv være arbejdsgiver?
Nej. Du kan selv være arbejdsgiver, eller du kan overdrage arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en virksomhed, der er godkendt af Socialtilsynet.
Koster det mig noget at bruge en BPA-leverandør?
Nej. Kommunen betaler administrationen, når arbejdsgiveransvaret er overdraget til en godkendt BPA-leverandør. Borgeren betaler aldrig.
Kan jeg beholde min BPA-ordning, hvis jeg flytter?
Ja, din tidligere kommune fortsætter udbetalingen, indtil den nye kommune har truffet afgørelse, jf. servicelovens § 96 b.
Har du spørgsmål til din BPA-ordning?
Din BPA Handicaphjælper er godkendt af Socialtilsyn Nord som BPA-leverandør og hjælper borgere i hele Danmark. Ring eller skriv, hvis du vil have en uforpligtende snak om dine muligheder.
Ring 53 75 28 88Skriv til os