Plejetillæg og BPA: Sådan påvirker bistands- og plejetillæg din BPA-ordning

Kort svar: Modtager du bistands- eller plejetillæg til en førtidspension tilkendt før 1. januar 2003, skal kommunen ved udmålingen af din BPA vurdere, om en del af dit hjælpebehov allerede er dækket af tillægget. Formålet er at undgå, at det samme behov dækkes to gange. Der må ikke ske en automatisk modregning. Vurderingen skal være konkret, og i nogle tilfælde skal BPA-tilskuddet slet ikke nedsættes. Reglerne står i Social- og Boligministeriets vejledning nr. 10325 af 12. december 2017, pkt. 37 og 139.

Hvem får bistands- eller plejetillæg?

Bistands- og plejetillæg gives efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Tillæggene gælder kun for borgere, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter de regler, der gjaldt før 1. januar 2003. Er din førtidspension tilkendt efter 2003, er denne artikel ikke relevant for dig.

  • Bistandstillæg kan gives, når du stadig har brug for personlig bistand fra andre, fx til personlig hygiejne, måltider, af- og påklædning og toiletbesøg. Det kan også gives ved blindhed eller stærk svagsynethed.
  • Plejetillæg kan gives, når du har brug for vedvarende pleje eller tilsyn, som kræver, at andre er til stede hele tiden.

Tillægget skal dække de udgifter, der normalt følger med behovet for bistand. Du skal ikke dokumentere, hvad du bruger det til. Tillægget fortsætter, når du går fra førtidspension til folkepension (pensionslovens § 36).

Hvordan påvirker tillægget din BPA?

Efter vejledningen skal bistands- og plejebehov som udgangspunkt dækkes efter pensionsreglerne. Kontante ydelser efter serviceloven, herunder BPA efter § 96 og kontant tilskud efter § 95, er subsidiære. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om tillægget skal indgå i udmålingen af din BPA, så det samme behov ikke bliver dækket to gange.

Vejledningen fastslår følgende:

  1. Udgangspunktet er, at BPA-bevillingen nedsættes med den del af tillægget, der bruges til dit hjælpebehov eller til udgifter, som ellers skulle dækkes som merudgifter efter servicelovens § 100.
  2. Der skal ikke nødvendigvis ske en nedsættelse. Tillægget forudsættes også at dække en række svært definerbare småopgaver ved siden af BPA-ordningen, som erfaringsmæssigt altid er der.
  3. Fradragets størrelse skal altid beregnes konkret ud fra, hvilke behov du forventes at dække med tillægget uden for BPA-ordningen.
  4. Dækker BPA alle dine behov for ledsagelse, pleje og overvågning, skal hele tillægget bruges til udgifter til hjælpere, eller også skal tillægget frakendes.
  5. Selve tillægget kan ikke sættes ned på grund af BPA. Kommunen kan kun tage stilling til, om du fortsat opfylder betingelserne for tillægget.

Hvad siger Ankestyrelsen?

Vejledningen henviser til en række principafgørelser:

  • P-21-05: En pensionist havde ret til plejetillæg, selvom hun havde hjælpere døgnet rundt. Kommunen skulle i stedet vurdere, om tillægget skulle indgå i beregningen af tilskuddet efter serviceloven.
  • P-28-03: Kommunen måtte tage hensyn til plejetillægget, når det dækkede samme formål som hjælpen efter serviceloven, men kun efter en konkret og individuel vurdering af behovet for pleje og tilsyn.
  • P-27-03: Et plejetillæg kunne ikke frakendes, fordi borgerens tilstand ikke var blevet bedre.
  • P-15-05: Et plejetillæg kunne ikke nedsættes, fordi kommunen nu ydede den fulde pleje. Kommunen skulle i stedet afgøre, om der fortsat var ret til tillægget.

Invaliditetsydelse indgår ikke

Modtager du invaliditetsydelse, skal den ikke indgå i udmålingen af tilskuddet til din BPA-ordning eller dit kontante tilskud efter § 95.

Det skal du være opmærksom på

  • Tjek, om kommunens afgørelse forklarer, hvilke behov den mener, tillægget dækker, og hvordan fradraget er beregnet. En afgørelse skal være begrundet (forvaltningsloven §§ 22–24).
  • Er der trukket hele tillægget fra, selvom du har småopgaver uden for BPA-ordningen, kan det være i strid med vejledningen.
  • Er du uenig, kan du klage inden 4 uger. Nedsætter kommunen en eksisterende BPA, skal den give mindst 14 ugers varsel (servicelovens § 3 a).

Spørgsmål og svar

Bliver mit plejetillæg trukket fra min BPA?
Ikke automatisk. Kommunen skal konkret vurdere, hvor stor en del af dit hjælpebehov tillægget dækker. I nogle tilfælde skal der slet ikke ske et fradrag.

Kan kommunen sætte mit plejetillæg ned, fordi jeg har BPA?
Nej. Tillægget kan ikke reduceres. Kommunen kan kun tage stilling til, om du fortsat opfylder betingelserne for tillægget.

Skal jeg dokumentere, hvad jeg bruger plejetillægget til?
Nej. Du har ikke pligt til at dokumentere, hvordan du bruger bistands- eller plejetillægget.

Gælder reglerne for alle førtidspensionister?
Nej. Bistands- og plejetillæg gives kun til borgere, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter reglerne før 1. januar 2003.

Kilder

  • Vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, pkt. 37 og 136–139 (retsinformation.dk)
  • Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., §§ 16 og 36
  • Lov om social service, §§ 3 a, 95 og 96 (LBK nr. 641 af 1. juli 2026)

Læs også om udmåling af BPA-tilskud.

Har du brug for hjælp til din BPA-ordning?

Din BPA Handicaphjælper er godkendt af Socialtilsynet som BPA-leverandør og hjælper borgere i hele Danmark. Ring til os på 53 75 28 88, eller skriv til os. Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.

Har du spørgsmål til din BPA-ordning?

Din BPA Handicaphjælper er godkendt af Socialtilsynet som BPA-leverandør og hjælper borgere i hele Danmark. Ring til os på 53 75 28 88 for en uforpligtende samtale, eller læs flere artikler under Viden om BPA.