Kort svar: § 96 i serviceloven er den egentlige BPA-ordning, hvor borgeren som arbejdsleder har sit eget team af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. § 95 giver et kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp i hjemmet, som borgeren selv organiserer, og her kan tilskuddet i særlige tilfælde gå til en nærtstående. Hvilken paragraf der passer til dig, afhænger af dit behov, og det er kommunen, der træffer afgørelsen.
To paragraffer, ét formål
Både § 95 og § 96 skal give dig mere selvbestemmelse over din hjælp, fordi du får et tilskud til selv at ansætte hjælpere. Men reglerne er forskellige, både når det gælder, hvad hjælpen dækker, hvem der kan lede den, og hvad du kan få ved siden af. Er du ny i BPA, kan du starte med overblikket: Hvad er en BPA-ordning?
§ 96: borgerstyret personlig assistance (BPA)
§ 96 er rettet mod borgere med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som har et omfattende behov for hjælp, fx til pleje, overvågning og ledsagelse. Kommunen skal tilbyde ordningen til borgere i målgruppen (§ 96, stk. 1). Hjælpen kan gives både i og uden for hjemmet.
- Der står ikke et bestemt timetal i loven. Kommunen skal vurdere dit samlede behov konkret og individuelt
- Du skal selv kunne fungere som arbejdsleder (§ 96, stk. 2)
- Arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af Socialtilsynet
- Kommunen betaler administrationen, når arbejdsgiveransvaret er overdraget til en godkendt forening eller virksomhed. Borgeren betaler aldrig
Kommunen kan også vælge at tilbyde BPA til borgere, der ikke er i den egentlige målgruppe (§ 96, stk. 3). Det er en mulighed, ikke en pligt.
§ 95: kontant tilskud til hjælp
§ 95 giver mulighed for et kontant tilskud til hjælp i stedet for den personlige og praktiske hjælp, kommunen ellers ville give. Det gælder, når kommunen ikke selv kan stille den nødvendige hjælp til rådighed (§ 95, stk. 1). Har du en betydelig og varigt nedsat funktionsevne og behov for personlig hjælp, pleje og praktisk hjælp i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, kan du selv vælge at få hjælpen som kontant tilskud (§ 95, stk. 2).
Paragraf 95 dækker altså konkrete opgaver, og tiden udmåles til de opgaver, du har brug for hjælp til.
- I særlige tilfælde kan tilskuddet udbetales til en nærtstående, som passer dig. En nærtstående må højst arbejde 48 timer om ugen, også når flere nærtstående deler opgaven, men kommunen kan i særlige tilfælde tillade mere (§ 95, stk. 3)
- Udbetales tilskuddet til en nærtstående, skal kommunen også give tilskud til hjælpere, der kan overvåge og støtte om natten, hvis du har behov for det. Den nærtstående må ikke selv ansættes til natopgaven (§ 95, stk. 4)
- Tilskudsmodtageren kan overdrage tilskuddet og arbejdsgiveransvaret til en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af Socialtilsynet (§ 95, stk. 5)
Læs mere om ordninger med pårørende i artiklen om § 95 og nærtstående.
Ledsagelse: her er forskellen størst
I en ordning efter § 96 er ledsagelse en del af selve ordningen. Timerne kan bruges, når du skal ud af hjemmet.
En ordning efter § 95 dækker hjælp i hjemmet. Har du brug for ledsagelse, skal du søge den særskilt efter § 97, som giver op til 15 timers ledsagelse om måneden. Ledsagelse efter § 97 kan kombineres med § 95, men den kan ikke gives til borgere, der har BPA efter § 96 (§ 97, stk. 8).
De vigtigste forskelle mellem § 95 og § 96
| § 95 | § 96 | |
|---|---|---|
| Hvad dækkes? | Personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet | Pleje, overvågning og ledsagelse i og uden for hjemmet |
| Timekrav | Mere end 20 timer om ugen for at kunne vælge tilskud | Intet fast timetal i loven |
| Hvem leder hjælpen? | Borgeren eller i særlige tilfælde en nærtstående | Borgeren selv som arbejdsleder |
| Ledsagelse | Søges særskilt efter § 97 | Indgår i ordningen |
| Overvågning om natten | Kun i særlige situationer, fx efter § 95, stk. 4 | Kan indgå i ordningen |
| Kan arbejdsgiveransvaret overdrages? | Ja, til nærtstående, forening eller godkendt virksomhed | Ja, til nærtstående, forening eller godkendt virksomhed |
Hvilken paragraf passer til dig?
Har du primært brug for pleje og praktisk hjælp i hjemmet, kan § 95 være den rigtige løsning. Har du brug for hjælp hele døgnet, overvågning eller hjælp til at komme ud og deltage i arbejde, uddannelse og fritid, peger behovet oftere i retning af § 96. Kan du ikke selv være arbejdsleder, men har du en nærtstående, der passer dig, kan § 95, stk. 3, være en mulighed.
Det er kommunen, der afgør, hvilken ordning du kan få, ud fra en konkret vurdering af dit behov.
Gode råd fra praksis
- Bed om en vurdering efter begge paragraffer. Skriv udtrykkeligt i ansøgningen, at du ønsker at blive vurderet efter både § 95 og § 96, og bed om en afgørelse for hver.
- Få paragraffen skrevet ind i bevillingen. Bevillingen bør angive ordningstype, paragraf og formål. Det gør det klart for alle, hvad timerne må bruges til.
- Tjek paragraffen, ikke navnet. En ordning efter § 95 bliver ofte kaldt “BPA” i daglig tale, selv om reglerne er andre end i § 96.
- Spørg ind til § 96, stk. 3. Er du ikke i den egentlige målgruppe, kan du spørge, om kommunen bruger muligheden, og bede om en konkret vurdering af din situation.
- Brug lovteksten som fælles udgangspunkt. Lov om social service findes på retsinformation.dk.
Læs mere om § 95 og § 96
Du kan læse mere om reglerne på siden om serviceloven § 95 og § 96 og om, hvad det indebærer, at en leverandør er godkendt af Socialtilsynet. Arbejder du i en kommune, kan du se siden til sagsbehandlere.
Spørgsmål og svar
Hvem bestemmer, om jeg får § 95 eller § 96?
Det gør kommunen ud fra en konkret vurdering af dit behov. Du kan bede om at blive vurderet efter begge paragraffer.
Kan jeg få ledsagelse efter § 97 ved siden af min BPA?
Har du en ordning efter § 95, kan du søge ledsagelse efter § 97. Har du BPA efter § 96, kan du ikke få ledsagelse efter § 97, fordi ledsagelsen indgår i ordningen.
Kan jeg skifte fra § 95 til § 96?
Det kræver en ny afgørelse fra kommunen. Tal med din sagsbehandler, og beskriv, hvordan dit behov har ændret sig.
Kan jeg klage over kommunens afgørelse?
Ja. Du har 4 uger fra du modtager afgørelsen. Klagen sendes til kommunen, som genvurderer sagen. Fastholder kommunen afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.
Har du brug for hjælp til din BPA-ordning?
Din BPA Handicaphjælper er godkendt af Socialtilsynet som BPA-leverandør og hjælper borgere i hele Danmark. Ring til os på 53 75 28 88, eller skriv til os. Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.